Redegørelse omkring ladestandere

Bestyrelsen har i forbindelse med generalforsamlingen i 2026 udarbejdet denne redegørelse om bestyrelsens overvejelser.

Bestyrelsen stiller altid sig selv spørgsmålet, om noget er nødvendigt, eller om det blot er noget, der kan gøre dagligdagen mere behagelig. Vi plejer at sige: “Er det need eller nice?” Ladestandere i Søndertoften er nice. Det betyder ikke, at vi ikke skal have ladestandere, men at vi skal se på de forskellige løsninger og deres økonomi.

Det er efterhånden mange år siden, vi startede denne debat i bestyrelsen. Bestyrelsens drømmescenarie har været at opføre 260 carporte, hvor hver carport har sin egen ladestander, og hvor den enkelte beboer selv afregner med sit elselskab.

Vi så dette som den bedste investering for Søndertoften, da vi forventede, at investeringen ikke alene ville give beboerne bedre parkeringsforhold, men også afspejle sig positivt i ejendommenes salgspriser.

Bestyrelsen har også haft drøftelser med vores bank om vores kassekredit på 4 mio. kr. Sidste gang var lige før, vi igangsatte kloakprojektet, hvor vi brugte hele kassekreditten. Nordea ville også gerne vide, hvad vi skulle bruge kassekreditten til, efter at vi havde afdraget på kloakprojektet. Vi oplyste, at vi gerne ville opføre 260 carporte og derefter eventuelt etablere individuelle ladestandere i alle carporte.

Nu kan vi snart se enden på kloakprojektet, og derfor er det rimeligt at se videre frem. I denne redegørelse vil vi se nærmere på ladestandere, så vi inden generalforsamlingen i 2027 kan fremlægge en køreplan for carportene.

Egen ladestander med egen elforsyning eller fælles ladestandere

I bestyrelsen oplever vi to forskellige ønsker til, hvordan man vil lade sin elbil.

Det mest udbredte ønske er, at man lader fra sin egen ladestander med sin egen elforsyning. Den anden løsning er fælles ladestandere, hvor man skal være tilmeldt en betalingsordning for at kunne benytte ladestanderne.

Der er en økonomisk fordel ved at lade på egen elforsyning. Vi har prøvet at lave en sammenligning.

Opladning (OK’s aktuelle offentlige priser)
LadetypePris pr. kWhÅrlig udgift ved 4.380 kWh
Egen elmåler1,54 kr.6.745 kr.
Offentlig normallader 22 kW3,99 kr.17.476 kr.
Offentlig hurtiglader 50 kW4,19 kr.18.352 kr.
Offentlig lynlader 300 kW4,39 kr.19.228 kr.

Vi vil gennemgå de forskellige løsninger, som bestyrelsen kender til.

Egen ladestander med egen elforsyning

Her vil vi gennemgå de løsninger, som bestyrelsen mener findes.

Disse løsninger kræver desuden individuelle parkeringspladser, eventuelt med carporte. Dette arbejder bestyrelsen videre med i et andet spor.

Løsning 1: Forsyning fra boligens egen elmåler til egen ladestander

Der trækkes et kabel fra boligens eksisterende elinstallation til en privat ladestander. Det svarer til en 3-faset forsyning på 400 V og 16 A, hvilket giver en ladeeffekt på ca. 11 kW.

Med denne ladeeffekt får man følgende omtrentlige ladetider:

Omtrentlige ladetider ved ca. 11 kW
Batteristørrelse20 % til 80 %0 % til 100 %
50 kWhca. 3 timerca. 5 timer
60 kWhca. 3,5 timerca. 6 timer
75 kWhca. 4,5 timerca. 7,5 timer
80 kWhca. 5 timerca. 8 timer

Ladetiderne er praktiske overslag og afhænger blandt andet af bilens ladeudstyr og batteriets temperatur.

Hvor meget strøm har vi til rådighed i den enkelte bolig?

Da flere boliger deler den samme stikledning, er der allerede beregnet en samtidighedsfaktor på forsyningen. Det betyder, at den enkelte bolig ikke har hele stikledningens kapacitet til rådighed.

Fordelingen af stikledningerne ser således ud:

10,5 A75 boliger deler stikledning med 5 andre elmålere
12,6 A145 boliger deler stikledning med 4 andre elmålere
15,75 A40 boliger deler stikledning med 3 andre elmålere

Tallene er den gennemsnitlige andel pr. bolig. Vi har angivet nederst i redegørelsen, hvilke boliger der deler stikledning.

På Vores Elnets hjemmeside kan man se, at et rækkehus i byzone har et standardleveringsomfang på 25 A pr. boligenhed. Det skal ses i forhold til, at vores eksisterende stikledninger er dimensioneret med en lavere gennemsnitlig andel pr. bolig.

Kilde: Vores Elnet – FAQ om ladestandere.

Kan vi anvende lastbalancering?

Vi har også undersøgt muligheden for at anvende dynamisk belastningsstyring, hvor både boligens almindelige elforbrug og ladestanderens forbrug indgår.

Denne løsning vurderes ikke at være mulig med den eksisterende installation. Den fælles hovedsikring på 63 A er placeret i forsyningsselskabets sikringsskab, hvor grundejerforeningen hverken har råderet eller mulighed for at få installeret måle- og styringsudstyr. De enkelte elmålere er placeret inde i boligerne, og der er derfor ingen fælles måling af boligenes samlede strømforbrug, som styringssystemet kan regulere efter.

Der findes dog ladesystemer, hvor flere ladestandere er koblet sammen og fordeler den tilgængelige strøm mellem bilerne. Der findes også dynamisk lastbalancering, hvor ladestanderne udnytter overskydende kapacitet fra fælles installationer, eksempelvis et vaskeri. Ingen af disse eksempler beskriver imidlertid en løsning, hvor der samtidig tages højde for det individuelle elforbrug i de enkelte boliger.

Bestyrelsen ser derfor ikke denne løsning som en mulighed med den eksisterende elforsyning.

Løsning 2: Ladestander med egen elmåler og separat elforsyning

Hver beboer etablerer en ny, separat elforsyning med egen elmåler og egen ladestander. Beboeren indgår selv en elaftale og afregner direkte med sit elselskab.

Ladestander med egen elmåler ved Tune Borgerhus
Ladestander med egen el-måler set ved Tune Borgerhus

Umiddelbart skal man som minimum bestille en separat elforsyning på 25 A. Tilslutningsbidraget vil i så fald være ca. 23.500 kr.

Hertil kommer udgifter til nedgravning af kabel, etablering af målerskab med sikringer samt indkøb og montering af ladestander.

De samlede etableringsomkostninger forventes derfor at ligge i størrelsesordenen 50.000–60.000 kr. pr. bolig og en samlet investering på 13 til 15,6 mio. kr.

Egen ladestander med egen elforsyning, men med deling af ampere.

For at reducere omkostningerne til køb af ampere kunne man eventuelt undersøge muligheden for at købe en samlet forsyning på 75 × 32 A svarende til de 75 parkeringspladser. Der etableres herefter målerskabe med 6–7 individuelle elmålere, så den enkelte beboer fortsat kan have sin egen elmåler og afregne sit elforbrug direkte med sit eget elselskab.

Man ville så kunne spare 3,4 mio. kr. i tilslutningsafgift og den samlede udgift ville være 9,6–12,2 mio. kr.

I denne løsning ville man så kunne udføre dynamisk belastningsstyring.

Fælles ladestander

Bestyrelsen har brug for en juridisk redegørelse for, hvorvidt Grundejerforeningen Søndertoften må bruge penge på ladestandere i henhold til servitutten. Vi har indsat de passager fra servitutten, som vi mener kan have betydning for de tre spørgsmål (A, B og C), der er beskrevet nedenfor.

10 Veje og stier

c) Uanset, om vejen er offentlig eller privat, påhviler det grundejerforeningen at drage omsorg, for renholdelse af fortove og rendestene samt sørge for grusning og snekastning i vinterhalvåret.

d) De i forbindelse med byggeriet udlagte parkeringsgader, stier og parkeringspladser er private. Renholdelse og vedligeholdelse af disse påhviler grundejerforeningen, og udgifter til vedligeholdelse afholdes af denne.

11) Vej- og stibelysning

Udgiften til vej-og stibelysning og anlæggets vedligeholdelse udredes af grundejerforeningen (jfr. punkt 14).

12) Fællesarealer, B)

Al vedligeholdelse og renholdelse af fællesarealerne påhviler grundejerforeningen, jvf. Punkt 10 d. Fællesarealet udlægges med beplantning af passende karakter i overensstemmelse med kommunens krav.

Al brug og færdsel på fællesarealerne skal være forbeholdt foreningens medlemmer, deres familier og gæster, men kan aldrig gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse eller afhændelse. Dog kan arealerne med samtykke fra grundejerforeningen og efter indhentet tilladelse fra kommunen om fornødent udlægges til parkering for ejerne.

14) Grundejerforeningen

Det påhviler foreningen at vedtage de for den nødvendige love, som vil være at godkende af kommunalbestyrelsen, og dens opgave er først og fremmest at varetage en fælles administration af fællesanlæg og vedligeholdelse af veje, vandledninger, hegn m.v., således som fastsat ovenfor eller som det senere måtte blive tillagt foreningen, alt i overensstemmelse med denne servitut.

Samtlige medlemmer af grundejerforeningen hæfter solidarisk for de af foreningen påtagne forpligtelser.

Deklarationen kan ingensinde aflyses uden samtykke fra samtlige panthavere i ejendommene.

A) Må grundejerforeningen drive erhvervsmæssigt salg af strøm til opladning af elbiler?

B) Må grundejerforeningen indgå aftale med en ladeoperatør, der driver erhvervsmæssigt salg af strøm til opladning af elbiler?

C) Økonomiske risici ved fælles ladestandere. Hvis grundejerforeningen investerer i et fælles ladesystem, vil tilbagebetalingen af investeringen være afhængig af, hvor meget beboerne benytter ladestanderne. Der er derfor en økonomisk risiko for, at indtægterne ikke bliver så store som forventet.

En væsentlig risiko er konkurrencen fra de store kommercielle ladeoperatører. Hvis disse fremover tilbyder abonnementsordninger, hvor det er økonomisk mere fordelagtigt at lade på deres store ladenetværk, kan beboerne vælge at lade ved eksempelvis City2 eller andre offentlige ladeanlæg frem for at benytte grundejerforeningens ladestandere.

Grundejerforeningen vil dermed kunne stå med en større investering i ladestandere og elforsyning, men med færre indtægter end forventet. Samtidig skal foreningen fortsat betale for drift, administration, service og vedligeholdelse af anlægget.

Det betyder, at der er en risiko for, at den forventede tilbagebetaling af investeringen ikke kan realiseres, og at udgifterne i sidste ende må dækkes af grundejerforeningens medlemmer.

Selvom vi endnu ikke har fundet en løsning på punkt A, B og C, har vi alligevel undersøgt de tekniske muligheder og placeringen.

Teknikken

Ladestandere findes i flere udgaver, som primært adskiller sig fra hinanden ved deres ladeeffekt, pris og den type strøm, de leverer til bilen. De kan overordnet opdeles i tre kategorier:

Almindelige ladestandere

Effekt
Typisk 4–22 kW.
Pris
Ca. 10.000–40.000 kr. inkl. moms pr. ladestander.
Strømtype
Leverer vekselstrøm (AC) til bilens indbyggede lader.

Hurtigladere

Effekt
Typisk omkring 50 kW.
Pris
Ca. 150.000–500.000 kr. inkl. moms pr. ladestander.
Strømtype
Leverer jævnstrøm (DC) direkte til bilens batteri.

Lynladere

Effekt
Typisk 150–350 kW.
Pris
Ca. 800.000–2.000.000 kr. inkl. moms pr. ladestander.
Strømtype
Leverer jævnstrøm (DC) direkte til bilens batteri.

Placering

Ifølge servitutten og lokalplanen er vi forpligtet til at have 260 × 1,5 = 390 parkeringspladser. Vi har i dag 412 parkeringspladser. Vi bruger i dag én parkeringsplads til grusbunken og 4–5 parkeringspladser til grenbunken.

Vi har beregnet, hvor mange parkeringspladser der skal bruges til fælles ladestandere for de 260 rækkehuse, når beboerne flytter bilen efter opladning. En plads til en ladestander tæller ikke med som en parkeringsplads.

Beregningen tager udgangspunkt i 260 elbiler med et batteri på 60 kWh, som hver skal oplades fra 20 til 80 %, svarende til 36 kWh. Det forudsættes, at hver bil lader én gang hver tredje dag, og at ladepladserne kan benyttes 12 timer i døgnet. Der er desuden indregnet 25 % ekstra tid til bilskift og variation i ladehastigheden.

På den baggrund er det beregnede behov følgende:

40parkeringspladser med almindelige ladere
10parkeringspladser med hurtigladere
5parkeringspladser med lynladere

I forbindelse med lokalplanarbejdet fik foreningen en aftale med kommunen om, at den nordlige del af stamvejen, som i dag består af cykelsti og græsareal, kunne anvendes til ladestandere, samtidig med at cyklister fortsat skulle kunne benytte området.

Illustration til afsnittet om placering af fælles ladestandere

Hvem deler stikledninger

SøndertoftenSikringGns. pr. elmåler
1, 3, 5, 7, 9 og udv. lys63 A10,5 A
11, 13, 15, 17 og 1963 A12,6 A
21, 23, 25 og 2763 A15,75 A
29, 31, 33, 35 og 3763 A12,6 A
39, 41, 43, 45 og 4763 A12,6 A
49, 51, 53, 55 og 5763 A12,6 A
59, 61, 63, 65 og 6763 A12,6 A
69, 71, 73, og 7563 A15,75 A
77, 79, 81, 83 og 8563 A12,6 A
87, 89, 91, 93 og 9563 A12,6 A
97, 99, 101, 103 og 10563 A12,6 A
107, 109, 111 og 11363 A15,75 A
115, 117, 119, 121 og 12363 A12,6 A
125, 127, 129, 131 og 13363 A12,6 A
135, 137, 139 og 14163 A15,75 A
143, 145, 147, 149 og 15163 A12,6 A
153, 155, 157, 159, 161 og udv. lys63 A10,5 A
163, 165, 167, 169 og 17163 A12,6 A
173, 175, 177 og 17963 A15,75 A
181, 183, 185, 187 og 18963 A12,6 A
191, 193, 195, 197, 199 og 20163 A10,5 A
203, 205, 207, 209, 211 og 21363 A10,5 A
215, 217, 219, 221, 223 og 22563 A10,5 A
2, 4, 6 og 863 A15,75 A
10, 12, 14, 16 og 1863 A12,6 A
20, 22, 24, 26, 28 og 3063 A10,5 A
32, 34, 36, 38, 40 og 4263 A10,5 A
44, 46, 48, 50, 52 og 5463 A10,5 A
56, 58, 60, 62 og 6463 A12,6 A
66, 68, 70 og 7263 A15,75 A
74, 76, 78, 80 og 8263 A12,6 A
84, 86, 88, 90 og 9263 A12,6 A
94, 96, 98, 100 og 10263 A12,6 A
104, 106, 108, 110 og 11263 A12,6 A
114, 116, 118 og 12063 A15,75 A
120A, Antenne og udv. lys63 A12,6 A
122, 124, 126, 128 og 13063 A12,6 A
132, 134, 136, 138 og 14063 A12,6 A
142, 144, 146, 148 og 15063 A12,6 A
152, 154, 156, 158 og 16063 A12,6 A
162, 164, 166 og 16863 A15,75 A
170, 172, 174, 176 og 17863 A12,6 A
180, 182, 184, 186 og 18863 A12,6 A
190, 192, 194, 196 og 19863 A12,6 A
200, 202, 204, 206 og 20863 A12,6 A
210, 212, 214 og 21663 A15,75 A
218, 220, 222, 224 og 22663 A12,6 A
228, 230, 232, 234, 236 og udv. lys63 A10,5 A
238, 240, 242, 244 og 24663 A12,6 A
248, 250, 252, 254, 256 og 25863 A10,5 A
260, 262, 264, 266, 268 og 27063 A10,5 A
272, 274, 276, 278, 280 og 28263 A10,5 A
284, 286, 288, 290, 292 og 29463 A10,5 A

Bilag og vejledninger

Total Page Visits: 30 - Today Page Visits: 30